Livstegn fra Klodsmusen

Nogle gange går der lang tid imellem blogindlæg, hvilket må siges at være tilfældet nu. Sidst jeg udgav et blogindlæg var 22. December sidste år. Sidste år – tænk at det nu er 2015?!

Jeg har glædet mig til dette år! For præcis en uge siden i dag blev jeg sygeplejerske med et 10-tal for min bachelor. Det var stort!
På mandag starter jeg som sygeplejerske på Hæmatologisk afdeling, Herlev Hospital. Det er vildt spændende og nervepirrende på én og samme tid, men jeg glæder mig virkelig meget
: )

Hvorfor kom jeg så lige på at skrive et blogindlæg i dag?
Jo det var såmænd sådan, at tidligere, da jeg skulle rydde op i køkkenet, væltede jeg et glas og formåede at skære mig selv to steder på hånden. “Du er da en klodsmus”, tænkte jeg. And there you go!
Mht. Plastrene er man er vel ikke sygeplejerske for ingenting ; )

2015/01/img_4687.jpg

Skriv en kommentar

Filed under Blandet

Slutspurt

Så skal slutspurten sættes ind fra i dag og til og med i morgen. Min bachelor i sygepleje kan snart kaldes færdig. Sikke en omgang det har været! Har både nydt at kunne fordybe mig i et spændende emne og andre gange bandet den langt væk.
Følgende billede er ret sigende:

IMG_4224.PNG

Jeg tænker, at der nok er mange, der kan følge mig? ; )

Opgaven skal afleveres senest 6. Januar, men jeg har lige fra start haft et ønske/mål om at blive færdig inden jul. Julen er for mig en tid der emmer af hygge og afslapning med dem man holder af. I den ‘ligning’ passer en bacheloropgave bestemt ikke ind! : )

Som altid, i større opgaver, skal der rettes og læses grundigt igennem. Derudover skal jeg uddybe et par afsnit samt slette anslag.
Det er svært at sige, hvor lang tid, sådan noget tager. Men jeg må bare knokle igennem. Om jeg så skal arbejde i døgndrift. Jeg VIL være færdig inden d. 24. December! : )

Jacob og jeg skal holde jul hos mine forældre i år : )
Vi startede med at holde jul sammen for to år siden og vi skifter mellem vores forældre fra år til år. Jeg glæder mig helt vildt til julemad, dansen om juletræ, gaver, julesange og raflelege!

Er der nogle derude der også sidder i opgave-slutspurt?

Skriv en kommentar

Filed under Blandet, Livsstil

Lille hjerne små glæder

På vej på arbejde igen igen : )
Morgenen har egentlig været rigtig god! Men så, på vej mod Hovedbanegården på cykel, kørte en bus forbi og lige ind i en kæmpe vandpyt. Og gjorde mig drivvåd : (
Efter sådan en oplevelse må man huske på de små ting, der gør en glad!

– Forresten hvis man er træt af jul (kan man blive det?!), skal man nok ikke læse med videre ; )

IMG_4173.JPG
Lækre, sunde havregrynskugler. Opskrift HER

IMG_4186.JPG
Køn juletræs-top…

IMG_4238.JPG
og resten af træet også!

IMG_4215.JPG
Varm kakao i julede Tivoli med sød veninde

IMG_4227.JPG
Ild i vores helt egen pejs ; )

IMG_4246.JPG
Pebernødder en masse

IMG_4258.JPG
At jeg endelig (!) har lært at flette julestjerner

IMG_4281.JPG
Sødeste ‘bambi-skammel’

IMG_4294.JPG
Fint indpakkede julegaver under træet

Som I nok kan fornemme, kan jeg slet ikke få nok af jul! Synes det er en fantastisk tid : )
Tænk sig at det allerede er juleaften om fire dage!

Rigtig god weekend, hvad enten den står på julehygge, arbejde eller tømmermænd ; )

Skriv en kommentar

Filed under Blandet, Livsstil

Et kvart århundrede

I går fyldte jeg et kvart århundrede, 25 år. Jeg synes, det er en virkelig pæn alder!

Dagen blev spenderet på bedste vis. Jacob vækkede mig med fødselsdagssang, gav mig morgenkåbe på og førte mig ind til dette fødselsdags-morgenbord:

IMG_4055.JPG

IMG_4056.JPG

Der var boller og wienerbrød fra bageren, blødkogte æg, juice, te og sidst men ikke mindst gaver!
Jeg fik to træningstrøjer, en smuk lanterne og to billetter til julekoncert. SÅ gode gaver : )

Dernæst cyklede jeg til BA-vejledning. Da denne var slut, mødtes jeg med søde Daphna. Vi tog herhen:

IMG_4058.JPG

Røde Roses Kaffebar på Baldersgade. Her fik jeg endnu en gave og friskpresset juice med bl.a. gulerod og ingefær:

IMG_4057.JPG

Herefter begav jeg mig endnu engang ud i den bidende kulde til Creative Space. Jeg har før skrevet om konceptet HER. Her mødtes jeg med Stella, som jeg malede med i tre timer! Tiden fløj vitterligt afsted : )
Det blev bl.a. til denne ‘oliekaraffel’:

IMG_4060.JPG

Derefter gik turen tilbage til Islands Brygge, hvor min søde pige Cecilie kom på besøg. Vi hyggede os med jule-te i Lucie Kaas kopper og juletræs-kage fra Bryggens bedste bager:

IMG_4061.JPG

Om aftenen stod den på takeaway i form af kinesisk og hygge med Pyrus- og Tomgang-afsnit med min dejlige Jacob.

FANTASTISK fødselsdag : )

Jeg sluttede dagen med at købe mig selv en lille gave… Det blev til disse med virkelig god rabat!

1 kommentar

Filed under Blandet, Livsstil, Personlig stil

Begavet

Jeg er godt nok blevet begavet i dag! Ikke mht. Min bachelor, selvom det da havde været rart! Haha!
Men jeg har holdt fødselsdag for min familie samt gode venner af familien i dag og jeg har simpelthen fået så mange dejlige gaver!

Imens jeg skriver dette, sidder jeg i en af dem, nemlig denne morgenkåbe.

En anden gave, fra mine skønne forældre, var to timers ridetur i Dyrehaven! Jeg er så glad og rørt over lige præcis dén gave. Jeg har altid elsket heste og også haft min egen engang, Lucky. Men det er en dyr hobby, især som studerende. Nu kan jeg se frem til to fantastiske timer på hesteryg!

Jeg kan se frem til en middag og biograftur sammen med min søde lillebror! Og som om det ikke skulle være nok, fik jeg også smukke blomster af ham og hans kæreste:

IMG_4031.JPG

Som dannede flot baggrund for disse smukke, smukke Royal Copenhagen krus <3

IMG_4026.JPG

Og også for disse yndige af mærket Lucie Kaas:

IMG_4027.JPG

Jeg fik også flere blomster, gavekort til H&M, penge, sengetøj, te, øreringe. Ahmen altså! Jeg er SÅ heldig : )

Sidst, men ikke mindst, fik jeg denne lækre bog skrevet af Ditte Ingemann.

IMG_4032.JPG

Sunde søde sager, som skal inspirere mig til flere opskrifter a la denne, denne og denne : )

Det blev lidt et ‘prale-indlæg’ det her, men jeg kunne ikke lade være!
Håber I blev lidt underholdt alligevel på denne dejlige 1. Søndag i advent.
Jeg har i den grad hygget mig og ser frem til min rigtige fødselsdag i morgen ; )

1 kommentar

Filed under Blandet, Livsstil, Personlig stil

Decemberbarn

IMG_3966.JPG

Jeg glæder mig helt vildt til jul, og det er ikke engang d. 1. December endnu…
Måske er den der juleglæde indgroet i mig pga. Min fødselsdato; d. 1. December?
Mine forældre har i hvert fald altid gået meget op i julen og har pyntet meget op med nisser, juledekorationer osv.. Min far har bl.a. En skør, men dog herlig, samling af julemænd, der næsten alle kan synge julesange eller bevæge sig på en finurlig måde!

Heldigvis har jeg fundet mig en kæreste, der om muligt er endnu mere juletosset end jeg : )
Ligesom sidste år har vi allerede taget forsmag på glæderne.

For det første har vi besøgt jule-Tivoli:

IMG_3906.JPG

IMG_3905.JPG

Dernæst har Jacob bagt æbleskiver. Vi har set Brødrene Mortensens Jul på dvd. Vi har hørt julemusik på fuld drøn over radioen. Og jeg har købt lidt julepynt hist og her ; )

På lørdag er planen, at der skal laves kalenderlys-dekoration og adventskrans. Jeg har allerede købt ler, kalenderlys, adventskrans samt lys og bånd til samme.
Jeg må lige forevige førnævnte (hvis de bliver pæne vel at mærke) og dele billederne her på bloggen! : )

For endnu mere julesnak se HER

IMG_3927.JPG

Skriv en kommentar

Filed under Blandet, Livsstil

Kartoffel-porre suppe med gulerødder

IMG_3976.JPG

Her til aften har Jacob og jeg lavet denne nemme suppe. Opskriften er stort set den samme som min kartoffel-porre suppe, den er bare tilsat et par gulerødder og lidt hvidløg : )

Jeg vil lige hilse at sige, at den er ret god, hvis man er sygdomsramt. Jeg ligger selv herhjemme med feber og dum, dum hoste. Super godt timet når man skriver bachelor og har en fødselsdagsspækket weekend forude.
Kryds lige fingre for, at jeg vågner rask i morgen, ikke? : )

Ingredienser:
– Olie
– 3 bagekartofler
– 3-4 porrer
– 3 store gulerødder
– 2-3 fed hvidløg
– Salt og peber
– 1-1½ liter vand
– 1 grøntsags-bouillonterning
– 1 bundt persille
– 2 dl skummetmælk

Sådan gør du:
– Skræl bagekartoflerne og skær dem ud i mindre stykker
– Rens porrerne og skær dem ud i skiver
– Skræl gulerødder og skær også disse i skiver
– Befri hvidløgsfed for skallen og skær i stykker
– Kom lidt olie i en gryde og steg kartofler, porrer, gulerødder og hvidløg heri
– Salt og peber kommes i blandingen – spar ikke på det : )
– Når kartofler og porrer er svitset nogle minutter tilføjes 1-1½ liter vand (kogt hvis det skal gå stærkere)
– Bouillonterningen tilsættes
– Persillen hakkes og kommes i gryden
– Når suppen har kogt omkring 20 min., kan den blendes (fx med en stavblender)
– Tilsæt omkring 2 dl mælk og smag til med salt og peber
– Server med fx kyllingestykker eller bacon og evt. Med persille på toppen og med flute til

God fornøjelse : )

IMG_3977.JPG

Skriv en kommentar

Filed under Blandet, Madstil

Lille hjerne små glæder

Så er vi her igen, min cykel og jeg. I toget mod Herlev hospital. Det var ekstra hårdt at komme op i morges. Men jeg bliver nok aldrig rigtigt A-menneske. Jeg vil nok altid ligge omkring å ; )

På det sidste har den hovedsageligt stået på bachelorskrivning, men der har også været tid til små glæder:

IMG_3860.JPG
Lys-hygge med fint nyt ‘bark-lys’ fra sød veninde

IMG_3865.JPG
Rasmus Bjerg soloshow på Nørrebro Teater med min kæreste

IMG_3887.JPG
Smukke solopgange og solnedgange; bl.a. Denne ved Københavns Hovedbanegård

IMG_3905.JPG
Altid hyggelige jule-Tivoli med det søde hjertetræ

IMG_3927-0.JPG
Smuk julestjerne fra Jacob

IMG_3940.JPG
Fine roser fra mig til mig i yndlings Lyngbyvase

Husker I at sætte pris på de små glæder i hverdagen?

Skriv en kommentar

Filed under Blandet, Livsstil

Æble-kanel-muffins

IMG_3941.JPG

Jeg forsøger at undgå for mange søde sager, så tidligere fik jeg lyst til at bage noget sundt.
Jeg fandt derfor en opskrift på nettet og har ændret lidt i den, så den er blevet min egen : )

Ingredienser (ca. 14 stk.):
– 1 dl mandler
– 2 dl havregryn
– 3 æbler
– 1 banan
– 3 æg
– 1 tsk. Vaniljesukker
– 1 tsk. Bagepulver
– 2 tsk. Kanel
– Muffinsforme

Sådan gør du:
– Start med at tænde ovnen på 200 grader normal ovn
– Blend mandler og havregryn til en fin masse (det skal ligne mel) og hæld det i en skål
– Blend herefter æbler (udhulet for kerner men med skræl på) sammen med bananen og æggene
– Bland den våde masse i havregryn-mandel blandingen sammen med de sidste tørre ingredienser
– Fordel dejen i muffinsforme
– Bag dem midt i ovnen i ca. 20-25 min. Alt efter størrelsen på muffinsformene
– Tag ud og køl af

Skrev begejstret til min kæreste, at jeg havde bagt sunde muffins uden mel! Hertil svarede han, at jeg vist overspringshandlede fra min bachelor. Jeg forsvarede mig med, at jeg holdt frikvarter, da tilberedningen af dejen tager under et kvarter!
Sikke jeg er god til dårlige undskyldninger ; )

Se forresten et andet bud på sunde muffins lige HER

God fornøjelse!

IMG_3944.JPG

1 kommentar

Filed under Blandet, Madstil

Hr. Fænomenologi og Hermeneutik (tommelfinger nedad)

Jeg har før skrevet lidt om fænomenologi og hermeneutik her på bloggen. ‘Skrevet lidt om’ er måske så meget sagt; jeg har i hvert fald nævnt det!
Når man skriver bachelor, som jeg jo gør i øjeblikket, er det desværre svært at komme uden om førnævnte sataner aka. Fænomenologi og Hermeneutik. Mig og videnskabsteori bliver nok aldrig bedste venner.
Men jeg knokler og krydser fingre for, at det volapyk jeg føler, jeg skriver, rent faktisk giver mening for vejleder og censor?

Ærligt talt er den her bachelor begyndt at hænge mig ud af halsen. Jeg er kun cirka halvvejs, hvilket både er godt og skidt, men jeg føler, at jeg har siddet med det i laaaaang tid. Og alligevel er der lang vej endnu.
Sikke jeg kan brokke mig! Måske jeg skulle kalde bloggen for Brokmus i stedet? ; )
Ved egentlig ikke, om jeg brokker mig mere, end jeg er klodset? Nå, det er vist en hel anden snak og jeg orker ikke mere volapyk for i dag.

Afslutningvis vil jeg lige skrive et par rosende ord om min kæreste, som altid er så sød. I går kom han hjem med den flotteste, røde julestjerne. Den faldt i den grad på et tørt sted <3

IMG_3927.JPG

Skriv en kommentar

Filed under Blandet, Livsstil